svaret på kærlighed.

verdenen har altid skræmt mig
jeg kunne jo ramme solen
hvis vingerne bar mig for højt
blive opslugt af mørket
hvis ikke jeg kunne flyve alligevel
en sølle, lille fugl
der dårligt nok havde vinger
der så verdenen udenfor passere
fra en rede bygget op
på bund af ensomhed og angst
mistroisk overfor hele verdenen
men så kom den dag
hvor alting blev vendt på vrangen
det var dig
hurtigt blev du vinden under mine vinger
du var selv en skadet fugl
og der er dage du ikke selv kan flyve
normalt tror jeg ikke på engle
men jeg på dig
jeg har tit tænkt over
hvad kærlighed egentlig er
men
det kan jeg ikke svare på
hvis jeg ikke må svare "dig"

den artificielle.

rent fysisk er jeg månen
men mentalt er jeg solen
men alt jeg kan blive
er en håndlavet orbit
cirkulerende om de andre sole
og om planeternes måner
uden at blive navngivet i solsystemet
for jeg er artificiel
men når jeg ikke kan være solen
og ikke vil være månen
vil jeg hellere være sputnik
selvom jeg er lavet af andre
så kan jeg i det mindste
ligne en sol på afstand
når jeg brænder op i atmosfæren